Hvem er vi?

Formegon er en uafhængig totalleverandør som med kreativitet løser alle tænkelige opgaver indenfor grafisk design, grafisk produktion, digital produktion, events og merchandise. Vi tager altid udgangspunkt i kundernes ønsker og behov.

Vi sætter altid en ære i at finde den bedst mulige løsning på opgaverne – lige fra den første idé til det færdige produkt, og intet er for stort eller for småt til os. Service og tillid er nøgleordene baseret på mange års erfaring inden for den grafiske branche.

Vi er ni dedikerede medarbejdere, som er en god blanding af dygtige projektledere og kreative grafikere. Derudover har vi et stort netværk af leverandører inden for forskellige brancher, hvor vi frit kan vælge produktionsmulighederne, da vi ikke er tilknyttet et bestemt trykkeri. Vi løser de mest krævende opgaver og leverer altid det bedst mulige resultat.

Formegons historie

Formegon har sin oprindelse tilbage fra 1985 hvor Egon Pedersen stiftede firmaet efter mange års ansættelse hos Bording Formulartryk.

I dag ejes og drives firmaet af Günther Lindahl og Lars Pedersen.

I 2008 indgik man et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund som ønskede at outsource deres grafiske afdeling. Dette samarbejde udviklede sig hurtigt og positivt. I 2012 lykkedes det at finde et fast lejemål i Idrættens Hus i Brøndby.

Formegon har i dag mange faste kunder i Idrættens Hus. Derudover har man fastholdt mange gode kunder udenfor idrættens verden.

Vi støtter

null
null